Hvorfor?
Hvorfor anskaffede jeg mig en hund?
Hvorfor anskaffer du dig en hund?
Det skal være sjovt at have hund. Der skal være flere glæder end sorger. Alligevel møder jeg hver evig eneste dag mennesker med hunde som har flere sorger end glæder. På et tidspunkt får de nok. Så vil de af med hunden. "Det er jo bare en hund", lyder kommentaren. For pokker da!
Der er intet galt med hunden - det er ejeren den er gal med.
Mange ejere finder hunden et nyt hjem. Det er fint nok, hvis de sikrer sig at det er et blivende hjem, hvor hunden får hvad den har brug for af aktivering, træning og ikke mindst kærlighed. Ofte ender hunden dog som kastebold mellem nye ejere, indtil den til sidst bliver aflivet. "Det er jo bare en hund".
Nogle ejere sender hunden på internat. Internaterne er kræsne med at finde ejere, så dette er ofte den bedste løsning.
Sidst, men ikke mindst, er der den gruppe af ejere som afliver hunden. De bliver trætte af den, orker ikke engang at lede efter et nyt hjem til den, de afliver den bare.
"Det er jo bare en hund"!
Nej, det er ikke bare en hund. Det er et levende væsen. Som har brug for aktivering, omsorg, kærlighed og nærhed. Den kan ikke bare kastes rundt til alle mulige. Den burde ikke bare aflives, fordi dens ejer er en klaphat og ikke længere gider den.
Øv!
Hvorfor?
For din eller hundens skyld?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar